R3: Flere ressourcer til vækst i hovedstaden (ikke vedtaget)

Forslagsstillere

Hafnia Distrikt, Odsherred Distrikt og Ermelunden Distrikt

 

Motivation

KFUM-spejderne har stået stærkt udenfor de større byer i mange år – men når de demografiske udviklinger er, at danskerne samler sig mere i de tætbebyggede områder, er vi nødt til at styrke fokus på disse.

Vi bør tage handling
I et område som Frederiksberg (hovedstaden) er der omkring 100.000 mennesker og 3 KFUM-Spejdergrupper. I naboområdet Nørrebro, hvor der bor 70.000 mennesker, er der 2 KFUM-Spejdergrupper. Det kan vi som landsorganisation ikke være tilfreds med. Derfor skal vi sætte mere fokus på områder som disse og hvordan vi skaber vækst her. Der har igennem de seneste år været succes med at skabe nye grupper i byområder – især i København, hvor vi bl.a. har set nyopstart af Vesterbrospejderne og Sydhavns gruppe samt genstart af grupper som Højdevang og Rosenvænget. Vi ved, at det kan gøres og i stort omfang hvordan det skal gøres. Lad os bruge vores erfaringer til at skabe vækst i mange flere KFUM-Spejdergrupper i de store byer.

Vi bør i første omgang høste de lavthængende frugter og skabe nye KFUM-Spejderenheder i hovedstadsområdet – ved at bruge korpsets midler og 10 % af de ansattes tid på at lave flere og større projekter à la “Flere spejdere i København” samt ved at lade os inspirere af erfaringer fra de engelske spejdere om at starte op i nye områder samt af de finske spejder om lave mindre og mere overskuelige enheder.

 

Forslagstekst

”Det indstilles, at hovedbestyrelsen i den kommende landsmødeperiode arbejder på at fremme arbejdet med vækst i hovedstadsområdet. Dette gøres blandt andet gennem økonomisk prioritering af arbejdet og ved at have fokus på opstart af nye grupper og enheder.”

 

Ændringsforslag

R3.1: Flere ressourcer til vækst i hovedstaden