Intro til landsmødet

Landsmødet er for alle. Nogen har været med mange gange og andre er helt nye på Landsmødet. Uanset om du er ny eller garvet, vil vi gerne sørge for at vi alle får en rigtig god start på landsmødet.

Derfor er fredag aften sat af til Landsmøde-intro. Hvis du er med for første gang, får du lov at mødes med andre, der heller ikke har deltaget før, for at blive introduceret til landsmøde-sproget, de formelle strukturer og du får første mulighed for at gå på talerstolen.

Hvis du er en garvet deltager, er der også intro for dig. Sommetider er det godt at træne sine debat-muskler og at tænke over, hvilke konsekvenser der vil blive af de beslutninger vi kommer til at træffe. Fredag aften handler derfor om at du bliver i stand til at sørge for, at vi alle sammen træffer de aller bedste beslutninger i løbet af hele mødet.